onsdag den 4. april 2012

Swayambhunath

Så er tredje dag forbi, og vi ligger nu på værelset. I dag har det været godt vejr, og dagen har budt på endnu flere indtryk og oplevelser. Vi besøgte først Highlander/Kilroy's kontor, hvor vi fik aftalt et møde senere på dagen omkring vores trekk. I mellemtiden gik vi hen til Swayambhunath (Abetemplet). Turen der hen på cirka 3 km var noget af en oplevelse! Skrald i lange baner, masser af hjemløse hunde, og jo længere vi gik jo mere lokalt og fattigt blev det. Da vi kom til indgangen til templet, blev vi mødt af mange trapper og masser af aber. Ved foden af trappen, er der et aftryk af Buddhas fodaftryk. Derefter møder man 300 stejle trappetrin! Vejen op til templet byder på hunde, trappet, aber statuer, boder og mange mennesker. Da vi endelig kom til tops, hvor templet lå, var det et storslået syn der mødte os. Udsigt over hele byen, guldbeklædte statuer, kvinder i farverige tøj, og masser af aber - til Camillas store fornøjelse (selvom jeg troede hun havde nok i mig). Templets navn betyder "selvskabt", og ifølge en af legenderne skulle bakken være opstået fra en lotusblomst med 1000 blade. Det siges, at dine bønnerne bedst bliver hørt her.
Vi blev begge hurtige enige om, at dette var 300 trappetrin og 400 Rupees værd.
På billederne ses begestringen for aber, og et forsøg på at gengive både det smukke i kulturen, men det hårde indtryk fra slum og affald, der slog os.
Til aften har vi fået nepalesisk mad, som var rigtig lækkert, men en tand for stærkt for nogen (Camilla).

I morgen drager vi mod Pokhara, som er byen hvor vores trekk begynder. Her har vi en overnatning inden trekket for alvor begynder. Vi skal dog lige have overstået 7 timers køretur i bus - på trods af at strækningen kun er 200 km.
Vi glæder os rigtig meget efter, at have snakket med vores guide, som virker rigtig flink!
Dertil skal det siges, at vi ikke ved hvordan internet situationen er, så der kan derfor godt gå længere tid, før vores næste update.
Vi sender de varmeste hilsner hjem til jer alle!

Camilla og Lars :)

1 kommentar:

  1. Super spændende og flotte billeder. Jeg har oprettet bruger her, håber det virker. Alt vel her, vi skal på Enighedsvej i aften. Kærligst Anne Beth

    SvarSlet