lørdag den 28. april 2012

Indien rundt

Her i Indien er der ikke så mange af vores hoteller, der har WiFi, så vi har lidt svært ved at få lavet opdateringer.

Siden sidste opdatering har vi virkelig oplevet meget! Jeg (Camilla) har mødt en af mine gamle efterskole veninder og en af hendes veninder, som er på nogenlunde samme tur som os, så vi følges ad, det rigtig hyggeligt.

Fra Jaipur kørte vi til en kamel farm. Der var ca. 400 kameler! Det pænt mange kameler ;-) Lars og jeg, måske mest mig, blev dog enige om at elefanterne i Nepal var sødere :-) Efter at have besøgt alle kamelerne, kørte vi videre til et tempel. I starten vidste vi ikke rigtig hvad det var for et tempel, men vi fandt ret hurtigt ud at, at det var et rotte tempel! Jep, rotter! Så vi tog pænt vores sko af, og gik barfodet ind i templet. Jeg har aldrig i mit liv set så mange rotter! De sad alle steder, og løb lige ved vores fødder! Det var så vildt! Tror ikke du mor (Linda) havde været særlig begejstret! ;-) Lars og jeg tog det ret godt, hvorimod en af de andre piger var virkelig bange for alle rotterne! Efterfølgende blev vi enige om, at det virkelig havde været en stor oplevelse!

En anden stor oplevelse vi har haft, var vores besøg i ørkenen! Her ankom vi en eftermiddag til et lille guest house ligende ting midt i en lille landsby. Vi fik vores værelser, og lagt alle vores ting. Vi skulle kort tid efter på kamel tur. Man kunne vælge om man ville sove på værelset, eller man ville sove i ørkenen, og vi valgte selvfølgelig det sidste! Afsted det gik! Mig, Lars og de to andre piger på en kamel hver, med hver vores fører. I starten gik vi stille og roligt afsted, men pludselig hoppede vores førere op bag på vores kameler, og så kom der fart på. Det gik i rask tempo hele vejen. Efter lidt tid var vi i en sand ørken, og midt i det hele stoppede vi, her skulle vi altså sove under åben himmel! Dersværre gik der ikke lang tid, før det trak op til uvejr, og vores kameler kom tilbage og hentede os. Jeg har aldrig set så mange lyn i mit liv! Det lynede så meget, og blæsten tog hurtigt til! Man kunne tydeligt mærke på vores førere, at vi skulle have fart på! Hvis vi syntes det var gået stærk derud, så var det intet i forhold til hjemturen!! Kamelerne løb så stærkt! Sikke en tur vi fik! Vi red tilbage til vores guest house, hvor vi fik mad og hyggede med de andre. Det var rigtig hyggeligt, da vi kun havde levende lys, da strømmen var gået. Selvom vi ikke fik sovet i ørkenen, fik vi stadig noget af en oplevelse. Vi fik også set antiloper, en grib og adskillige hjorte.

På vores tur har vi set mange paladser og templer. Et af de virkelig flotte var i jaisalmer, også kaldet den gyldne by. Alle husene er gule, da alt er bygget i gule sandsten. Her ligger der et stort fort, bygget i de samme karakteristiske sten. Det ligner nærmest et stort sandslot! Det er virkelig flot!

Lige nu er vi i en by der hedder jodhpur. Her har vi været i en rigtig flot have der var fyldt med aber og egern, til min store begejstring! :-) idag har vi brugt dagen sammen med de to andre piger. Vi har besøgt et smukt hvidt tempel, der ligger med udsigt over byen, set byens fort, besøgt det lokale marked og spist frokost på en tag restaurent. Det var været en rigtig dejlig dag! Her til aften skal vi igen mødes med pigerne for at spise aftensmad og hygge :-)

Alt i alt oplever vi en masse, og nyder det rigtig meget! Vi håber alle derhjemme har det godt :-)

Lars og Camilla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar