mandag den 23. april 2012

Welcome to India

Det blev den 20. April og vi tog afsted til lufthavnen, for at flyve til Delhi. Vi blev mødt af lange køer og fire Security checks, før vi blev ført til flyet, hvor vi endnu engang fik checket vores bagagge! Flyveturen var kort, god og FLOT! Vi havde den utroligste udsigt over Himalaya - det lignede at bjergene stod på skyerne! Vi så Mount Everest for første gang! Ham der sad til venstre for mig fortalte, at når man flyver til Delhi fra Kathmandu skal man side i højre side, og venstre når man flyver den modsatte vej. På den måde er man sikret den flotte udsigt, hvis vejret er til det.
Delhi Airport var noget helt andet end Kathmandus - flot, ren, indbyddende og moderne! Vi havde fået af vide, at Kathmandu generelt var en kravlegård for, hvad man ville se i Delhi af fattigdom. Dette var ikke just tilfældet, for da vi blev kørt til vores Hotel, så vi ikke andet end kæmpe store og flotte bygninger, ambassader og paladser.
Den dag slappede vi af på hotellet, og spiste mad på toppen af et meget fint hotel - til næsten ingen penge.
Næste dag havde vi en guidet tur gennem byen. På turen så vi Præsident Paladset, Fredagsmoskeen (største moske i Indien), Lotus Templet, Indian Gate og der hvor Ghandi blev dræbt. Stederne var rigtig flotte og meget store, men de manglede alle sjæl og historie. Vi følte, at det hele var lavet for, at se stort ud, så byen ville blive anset, som hovedstad. Imodsætning til guiden i Kathmandu, så havde guiden intet at sige, om bygningerne og derfor var det ikke nogen speciel god oplevelse.
Vores tur endte på Connaught Place, som er stedet man køber kvalitetsvarer og spiser god mad. Vi fandt os en MacD, hvor vi fik en dejlig frokost. Der bliver dog ikke serveret svin eller ko. Tilgengæld kan du få dig en McSpicy eller i stedet for at "Super size me", så kan du spice hele din menu en extra gang op! Dernæst gik vi rundt, og udforskede Connaught Place. Vi tog en auto rickshaw tilbage til hotellet - til vores begge store fornøjelse! Om aftenen tog vi tilbage til Connaught Place, hvor vi spiste på United Coffe House - et meget fint og godt sted! Alligevel kom vi ikke af med meget mere end 250 kroner.
Næste dag kørte vi til Jaipur, hvor vi slappede et par timer indtil vi skulle spise. Vores chauffør tog os hen til en restaurant, der bød på lokal underholdning i form af dans, musik og flammeshow, og meget stærkt mad! Jeg (Lars) kan normalt godt spise ret så stærke retter - det her var nærmest uspiseligt! Vi er blevet enige om, at Indisk mild mad, er det samme, som Nepalesisk lige ud! I dag fik vi en guidet tur i Jaipur, hvor vi så: City Palace, Amber Fort, Hava Mahal, Jantar Mantar (astronomisk observatorium, 1728) og Pink City (den gamle bydel). Alle dette var meget imponerende, og meget spændende da det hele havde en historie og en ide bag sig. Jaipur er den første arkitekturmæssigt planlagte by i Indien. Specielt Amber Fort var utrolig flot!

Her i Indien får vi meget mere opmærksomhed end i Nepal - folk drejer nærmest hovederne af sig selv, når vi går forbi! Og der bliver taget billeder i lange baner - nogle har nerverne til, at spørge om de må få taget et billed sammen med os. Det er meget specielt! Vi spurgte vores guide hvorfor de synes vi er så specielle, og det viser sig, at det er fordi vi ligner folk fra Hollywood. Ja Hollywood - det er ikke løgn. De ser os, som ukendte filmstjerner!
Vores tur endte selvfølgelig hos en skrædder, hvor vi begge blev overtalt til at få lavet noget, så i morgen vil der være en kjole klar til Camilla og to skjorter til mig.
Nu ligger vi tilbage på hotellet, og slapper af inden vi skal ud, at have noget mad.

Camilla & Lars

P.s Vi troede Nepal var varmt, men så kom vi til Indien, her over 40 grader i skyggen - det er helt vildt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar